Om Kilden

Efter i en årrække at have arbejdet som individuelle terapeuter, startede Jørgen Warming og Inga-Clara Lepke Kursuscentret Kilden i 1989.
Målet var dengang - som nu - at dele vore tanker om og give støtte til personlig udvikling med healingsmassage, samtale, yoga og meditation som redskaber.
Siden da har over 600 gennemført vores grundige healingsmassage og samtale terapeut uddannelse. Og flere end 1500 har fulgt et eller flere af vore grundlæggende kurser.
Da vi selv skulle bruge nye brikse til undervisningen, fandt vi ingen på markedet, der levede op til vore høje krav til funktion, holdbarhed og design. Da vi endelig fandt vore brikse hos Living Earth Crafts i USA, tog vi nogle ekstra hjem til vore kursister. Det udviklede sig hurtigt, så vi i dag hører til blandt de største forhandlere af brikse, med et bredt udvalg af kvalitetsbrikse og salg til både Danmark, Norge og Sverige.
Kilden er vokset - men ledes stadig af Jørgen & Inga-Clara, godt hjulpet af dygtige medarbejdere.
Og uanset om du kommer på vore kurser eller køber briks, så får du kvalitet vi kan stå inde for.
Velkommen til Kilden....