Krop og psyke - Healingsmassage og samtaleterapi - kurser og uddannelse

Vi arbejder ud fra såvel traditionelt videnskabelige teorier som mere alternative. Og inddrager den erfaring og viden vi har bygget op, gennem mange års undervisning og terapi.
Teori er vigtig - når den er så tilpas jordnær, at den kan bruges og giver mening i praksis.
Den traditionelle psykologi beskriver sammen–hængen mellem følelsesmæssige fortrængninger og adfærd og kan gennem samtale og analyse hjælpe en klient et langt stykke hen ad vejen med at komme til klarhed over en problematik.
Hvad man imidlertid sjældent er nået til at have med i den traditionelle psykologiske terapi er, at krop og berøring også hører med til, at en klient kan nå ind til sider af sig selv, som har været fortrængt. Hvis f.eks. et lille barn slet ikke eller kun sparsomt har oplevet kærlig omsorg gennem berør­ing, bærer det ofte på ubevidste savn.
Vi ser det derfor som vigtigt at kombinere det kropslige med samtalen, så både krop, følelser og tanker inddrages - både i teorien og i praksis.