Frigørende massage

En massageform, hvor vi kombinerer den grundlæggende healingsmassage med blide bevægelser og stræk med det formål at øge bevægeligheden i leddene.
Stivhed og slid i leddene kan stamme fra ensidigt arbejde mv. Men ofte forværres symptomerne, fordi vi af psykiske årsager spænder og dermed belaster leddene yderligere.
Leddene har at gøre med at integrere og forbinde de forskellige psykiske områder, som støder sammen i leddene.
Vi har måske viljen (der er knyttet til lårene) – men tør ikke handlingen (der er knyttet til underbenene) og konflikten sætter sig i knæet som kontrol og angst for at slippe.
En muskel slipper lettere sin spænding, når den samtidig med massagen blidt strækkes og bevæges. Så ofte vil den frigørende massage kunne løse spændinger, der ellers kan være vanskelige at nå ind til i massagen.

For at få det fulde udbytte af kurset må du have deltaget i mindst grundkurset og ét massagekursus på trin 2.