DanskBokmål (Norge)Svenska (Sverige)

Smågrupper, hjemmeopgaver mv

Skriv ut
There are no translations available.

Smågrupper

På overbygningen og specialerne vælger du dig sammen med en lille gruppe fra holdet, som så mødes privat for at øve teknikkerne fra kurserne, mindst 125 timer på overbygningen og 40 timer på hvert speciale.

Hvis man f.eks. vælger at mødes fredag - søndag, svarer det til fem til seks week-ender på overbygningen og to på hvert speciale.

Da vi har deltagere fra hele landet, vil du som regel kunne finde sammen med andre, der bor i nærheden.

På Supervisions-specialet erstatter klientarbejde smågruppemøderne.

Medhjælper

Undervejs i forløbet deltager du som assistent på et af de grundlæggende kurser, så du på den måde får en bedre fornemmelse for opbygningen af et kursus og det at undervise i massage. Du kommer også til at være med til at støtte op omkring deltagerne og hjælpe lidt til med det praktiske.

Hjemmeopgaver, klienter mv

Herudover får du en række opgaver, du skal løse på egen hånd. Det kan være opgaver til støtte for din egen udvikling eller det kan være f.eks. at udforme en annonce om healingsmassage.

Det er en god idé at have lidt klienter undervejs i forløbet. Det giver en fin erfaring at gå videre med, når du er færdiguddannet.

Desuden anbefaler vi, at du mediterer jævnligt - gerne dagligt.

Undervisningsmaterialer

Vi har udarbejdet et omfattende, men letlæst, undervisningsmateriale, så du efter hvert kursus får en beskrivelse af teknikkerne og teorien bag. Materialet er inkluderet i kursusprisen.

Supervision

Vi står til disposition med råd og vejledning, i det omfang der er behov for det. Dette gælder både under og mellem kurserne. Det kan f.eks. være spørgsmål i forhold til en klient eller det kan være personlige ting, du gerne vil drøfte med os.